Private noter
Noter til. Bjørn Ulfssen Estridsen, CA 1019 - 1049
Index
Noter: Jarl. Blev myrdet af sin fætter Swein Godwinson på et af sine skibe
Private noter
Noter til. Niels af Danmark, 1064 - 25-06-1134
Index
Noter: Wikipedia:
Niels eller Nils (1064 -25. juni 1134) var konge af Danmark fra 1104-1134.
Kong Niels efterfulgte sin bror Erik Ejegod, der døde på Cypern under en pilgrimsrejse. I sit fravær udnævnte Erik frillesønnen Harald Kesja som sin stedfortræder, men da stormændene trådte sammen, valgte de i stedet den femte af Svend Estridsens sønner, den ca. 40-årige Niels.
I 1104 giftede Niels sig med Margrete, datter af kong Inge af Sverige. Hun var tidligere gift med Magnus Barfod af Norge. Tilnavnet Margrete Fredkulla fik hun, da hun var blevet gift med Magnus som en del af det forlig, der kom ud af trekongemødet ved Kongahella i 1101.
De første 25 år af Niels' regeringstid var fredelige, og kongemagten og kirken ved ærkebiskop Asser fandt deres plads i forhold til hinanden. Niels indførte tiendebetaling til kirken. Som den første danske konge kaldte Niels sig "konge af Guds nåde". Niels indskrænkede også antallet af hirdmænd, der fungerede som hans livvagter. I stedet blev hirdmændene placeret rundt om i riget som en slags embedsmænd, der kunne opkræve bøder, lægge beslag på vrag samt inddrage arv, der tilfaldt kronen, hvis der ingen naturlig arving fandtes.
Erik Ejegods søn, Knud, blev opfostret hos den mægtige sjællandske Hvideslægt. Senere var han hos hertugen af Sachsen, Lothar, der 1125 blev konge af Tyskland. I 1115 udnævntes Knud til jarl over det sydlige område og fik den udenlandske titel hertug med hædersnavnet Lavard, herren (engelsk Lord). Knud Lavard var åbenbart populær hos slesvigerne, der i ca. 1120 valgte Knud til deres skytsherre.
Niels' søn, Magnus den Stærke, begyndte i Knud at se en farlig konkurrent til kongemagten. I begyndelsen af januar 1131 blev Knud inviteret til et venskabeligt møde med Magnus i Haraldsted Skov uden for Ringsted. Den 7. januar, dagen efter Hellig tre konger, myrdede Magnus Knud Lavard. Dette mord blev indledningen til flere års borgerkrig mellem Niels og Magnus på den ene side og Erik Emune, Knud Lavards halvbroder, på den anden side. I 1134 ophævede pave Innocens 2. den danske kirkes selvstændighed og lagde den igen ind under Hamborg-Bremen. Dette fik ærkebiskop Asser til at slutte sig til Erik Emune, og det samme gjorde den mægtige Hvideslægt.
Den 4. juni 1134 kom det til et slag ved Fodevig i nærheden af Lund i Skåne mellem de to parter. Slaget endte med et totalt nederlag til Niels og Magnus. Magnus faldt og med ham fem bisper, der havde taget parti for kongen. Niels flygtede til Slesvig, hvor borgerne hævnede deres kære Knud Lavard ved at myrde Niels den 25. juni 1134. Han blev dermed den sidste af Svend Estridsens sønner på den danske trone.
Private noter
Noter til. Gunhilda Svendsdatter, 1012 - AFT ER 1060
Index
Noter: Ægteskabet blev opløst efter kirkens krav, fordi Svend Estridsen var hendes halvonkel.
Private noter
Noter til. Knud (Magnus), 1041 - CA 1058
Index
Noter: Knud Magnus sendes af faderen til Rom for at få ham salvet som sin efterfølger. Knud dør dog undervejs til Rom.
Private noter
Noter til. Sigrid , -
Index
Noter: Sigrid arver senere betydeligt gods fra sin moder i Västergötland. Dette gods indgår i det såkaldte Sigridlev, som formentlig også indeholder andet gods oprindelig fra Sigrid Storråde. Godset spiller en stor rolle under Erik den Helliges regering o.1160.
Private noter
Noter til. Adela af Flandern, CA 1064 - 1115
Index
Noter: Den Store Danske Encyklopædi:
Edel, Adela af Flandern, ca. 1064-1115, dansk dronning. Edel var datter af Gertrud Billung (af den sachsiske hertugslægt) og Robert 1. Friseren, senere greve af Flandern. Edel blev ca. 1080 gift med den danske konge Knud 4. den Hellige. Giftermålet var led i en alliance rettet mod Vilhelm 1. Erobreren, som var gift med Robert Friserens søster Matilda; Robert skulle støtte den danske ledingsflåde med 600 skibe i et togt mod Vilhelm.
Edel og Knud den Hellige fik to døtre og sønnen Karl den Danske. Efter drabet påKnud den Hellige i 1086 flygtede Edel med sin søn til Flandern, mens Erik 1. Ejegod bragte de to døtre med i asyl i Sverige.
Edel blev i 1092 gift med hertug Roger Bursa af Apulien, søn af longobardiske Sikelgaita af Salerno og Robert Guiscard, en normannisk ridder af beskeden herkomst, som havde erobret Syditalien og var blevet indsat som hertug i 1059 af pave Nicolaus 2. Roger Bursa blev hertug efter faderens død i 1085, men måtte længe kæmpe med sin halvbror Bohemond om magten.
I efteråret 1096 fik Edel besøg af sin bror, Robert 2. af Flandern, sin fætter Robert af Normandiet (Vilhelm Erobrerens ældste søn) og Steffen af Blois, der var gift med hendes kusine. Det var tre af lederne af det første korstog, som gjorde ophold hos hertugfamilien i Apulien på vej til Konstantinopel; Edels svoger Bohemond var allerede draget af sted med en syditaliensk normannerhær.
Edel sendte rige gaver til udsmykning af Knud denHelliges skrin i Sankt Knuds Kirke i Odense, bl.a. det berømte Ørnetæppe . Det skete formentlig via Erik Ejegod, der i 1098 deltog i et koncil i Bari, arrangeret af pave Urban 2. og Roger Bursa.
Da Roger Bursa døde i 1111, blev Edel til 1115 regent for deres søn Vilhelm (1095-1127), der efterfulgte sin far som hertug af Apulien. Edels søn med Knudden Hellige, Karl den Danske, blev greve af Flandern; han blev som sin far myrdet i en kirke (Sankt Donatian i Brugge i 1127) og senere saligkåret. Edel og Knuds ene datter, Ingerid, blev gift med Folke denTykke og blev stammoder til densvenske kongeslægt Folkungar; den anden datter, Cæcilie, blev - måske - mormor til Absalon og Esbern Snare.