Familien Duch

Peter Duch

Cuba

Havana

År 2018

I José Martí lufthavnen ved Havana, blev vi onsdag hentet af familien til vort vært, som vi havde lejet lejligheden af. Efter en lang tur gennem Havana stoppede vi i centrum af den gamle by, hvor vor lejlighed lå på 3. sal,  heldigvis var der elevator. Lejligheden var gammel,  men stor og i meget fin stand. En stor stue, stort soveværelse, køkken,  bad og en stor altan. Lejligheden var veludstyret med køleskab, fryser, mikrobølgeovn, fjernsyn, video mm. luksus på Cuba. Vi havde booket lejligheden gennem Airbnb for 5 nætter. I nabo lejligheden boede Josephine, en ældre dame. Vi fik aftalt,  at hun lavede morgenmad til os.

På tilbagevejen faldt vi over en handlende med en ultra minimalistisk butik, som solgte forskelligt træarbejder til meget små penge,  så der måtte handles lidt med ham.
Hjemme igen blev det til lidt fodbold i fjernsynet Tottenham mod United og Copa del Ray og et glas cubansk rødvin - ikke den bedste,  men heller ikke den værste, vi har fået. Vi fandt ud af, at når man drikker den kold, var den slet ikke så slem.

Vi gik hurtigt en tur ud i byen. Vi boede virkelig i det absolutte historiske centrum med de fleste seværdigheder indenfor få minutters gang. Vi startede dog med at få lidt at spise samt en mojito på restauranten på hjørnet overfor.

Parti fra Calle Industria—området bag el Capitolio

El Capitolio

Herefter gik vi til det fantastiske smukke Capitolio,  der er bygget med Peterskirken som forbillede. Man er næsten færdig med restaurationen.

Museo Nacional de Bellas Artes (MNBA). Nationalmuseet for finere kunst

Vi nød også lidt cubansk musik med en kvartet,  der underholdt på et hotel.  Herefter en tur gennem gamle gader med yderst saneringsmodne ejendomme og op af gågaden San Rafael. Midt på gaden ligger et smukt torv, hvor der var fyldt med mennesker. Børnene spillede fodbold og de unge og voksne var travlt optaget af deres smartphones.

Vi var inde og købe et par flasker rødvin - den ene cubansk og den anden chilensk. Der var et stort udvalg af udenlandske vine og andre varer i butikken. Her kunne man betale med diverse ikke amerikanske kreditkort eller med CUC og CUP,  de 2 forskellige cubanske valuta.

Det er ikke kun os jyder, der kører med trailer

Museo de la revolucion

Grand Teatro de la Habana

Et af de mange orkestre, der optrådte på restauranter

Et håndværker tilbud.—ved Malecón

Skulture Natura på Plaza Vieja

Primavera statue på Malecón af Rafael San Juan

La conversacion  skulptur på plaza de  San Francisco af den franske skulptør Etienne

Statue af Francisco de Albear på Plaze Albear af Jose Vilalta Saavedra

Parti fra den gamle bydel

Parti for området ved el Capitolio på Calle Industria

Parti for området ved el Capitolio på Calle Industria

Fortaleza del Morro Cabañas

Forsvarsværket, der ligger på den anden side af Canal de Entrada

Leones del Prado. Løven her passer sammen med 7 kollegaer på den smukke allé Paseo del Prado.

Torsdag var vi hos naboerne til morgenmad. Et par ældre søde mennesker. Hun taler en smule engelsk, desværre taler han kun spansk. Vi kunne da forstå så meget,  at han havde kendt vor fantastiske satiriske tegner, Herluf Bidstrup, der bl.a. tegnede for Land og Folk i en årrække. De har boet i lejligheden siden revolutionen i 1959 og har en meget fin indrettet lejlighed. Vi så billeder af deres datter og 3 drenge, hvoraf den ene var død og hans enke var taget til Miami med deres nu 18 årige barnebarn . De øvrige børn og børnebørn boede i Havana.
Hvor ville vi gerne kunne snakke mere med dem, de har så mange historier at fortælle, men desværre slår sproget ikke til.

Der renoveres overalt i Havana. Nogle gange med simple midler

Travede herefter resten af dagen rundt i hovedsagelig gågadenettet,  de store plazaer og ved de mange historiske bygninger
Var af og til inde på restauranter for at høre musik, drikke øl og få en lille rom. En rigtig hyggelig dag, hvor vi fik en lille del af det gamle Havana travet igennem og nydt stemningen. Stemningen er ret afslappet, folk venlige og skal lige høre, hvor vi kommer fra. Alle er velorienterede om, hvor Danmark befinder sig på verdenskortet og er et koldt land, hvor de absolut ikke har lyst til at befinde sig.

En systue beliggende på en af gågaderne i den gamle bydel

Havana dækker et stort område, da der næsten ingen højhuse findes. Byen har på den gode side af 2 mio indbyggere. Mange bygninger er mere eller mindre faldet sammen,  men står side om side med fine restaurerede bygninger. Der er enorm mange bygninger,  der ikke er renoveret de seneste 60 år og restaureringen foregår kun langsomt, men er i gang mange steder. Dog med anvendelse af meget muskelkraft og meget lidt mekanik. Ofte må byggematerialer hejses op til 5. sal med reb og taljer, da de få kraner det findes, er i gang ved de største byggerier. Vi kan dog tydeligt se,  at der er sket fremskridt siden vi var her for 5 år siden. Men udviklingen lider af gentagne tilbageslag. Den lange amerikanske blokade,  Sovjetunionens fald, den store samarbejdspartner Venezuelas økonomiske krise,  gentagne orkaner,  her sidst i efteråret 2017, hvor næsten hele høsten og frugtproduktionen blev ødelagt. Så to skridt frem og et tilbage har været Cubas lod.

Viaje Fantastico på Plaza Vieja af Roberto Fabelo

Malacón

Parti fra Plaza Vieja

Turisme er en af redningsplankerne for landets økonomi, og der kommer da også flere og flere turister. Der lå et enkelt mindre krydstogtskib ved Terminal Sierra Maestra. Vi kan også se,  at vareudbuddet er blevet langt større og forskellene mellem de to valutaer i landet mindskes. Selv luksusvarer kan i dag købes med CUP.

Sidst på dagen var vi på en uanselig restaurant tæt på vor lejlighed og fik en formidabel lækker mad med mojito, øl og rødvin.

Parti fra gågaden Calle Obispo

El Sancho de la Habana på Calle Obrapia af Leo D’Lazaro

(Sancho Panza var Don Quixote tjener i Miguel de Cervantes berømte roman fra 1605 og 1615)

Parti fra Plaza Vieja

Statue af  nationalhelten Jose Martí  i Parque  Central af billedhuggeren José Vilalta de Saavedra .José Marti var digter og revolutionær og arbejde for at Cuba og alle spansk talende lande  blev  uafhængige af Spanien. Levede 1853-1895

Parti fra restaurant med levende musik

Udsnit fra Gran Teatro

Parti fra den gamle bydel

 Fuente de los Leones  på Plaza de San Fransisco de Asisi  udført af  Giuseppe Gaggini

Fredagen startede med morgenmaden hos Josephine,  som for øvrigt er 87 år og holder sig fantastisk. Hendes mand er 80 år og ser noget ældre ud end hende. Hun er gift for anden gang. Vi forstod på hende i dag, at sønnen der var død,  var blevet dræbt i Mexico, hvor han var på arbejde.

El Cruceiro. Denne 7½ meter høje monument  på Plaza de San Francisco de Asis er udført af Enrique Velazco.

Endnu en musikgruppe, der underholder på en restaurant.

Jeg var en tur inde i banken for ar veksle nogle CUC, (convertible) til de lokale CUP Pesos. Banken ligger på hjørnet af ejendommen, hvor vor lejlighed ligger. Der står altid en flok unge mænd,  der vil veksle sort. Dorte havde iagttaget dem, de arbejder sammen og har tilsyneladende base i vor ejendom. Jeg fulgte efter en af dem for at finde ud,  hvad de lavede i ejendommen, men han nåede at låse sig ind i en lejlighed på første sal. Da jeg var gået ind i opgangen,  var et par stykker sat efter mig for at se, hvad jeg skulle, hvilket gjorde Dorte nervøs, så hun gik også efter. Jeg kom ned af trappen igen og mødte Dorte og de to vekselerer. De virkede nu ret harmløse. Nå, men når de både har nøgle til en lejlighed og til gitterporten forneden, har de vel også en legitim adgang til bygningen.

Finansministeriet bygning på Calle Obispo

Området i det vestlige Havanna ud mod vandet og ved Malacón i bydelen Vedado er præget af nyopførte højhuse og højhuse under opførelse

Nogle eksempler på nyere byggeri i Vedado bydelen

Havana Universitet

Vi passerede Rio Almendares på vor tur med Hop on/Hop off bussen

Vi tog herefter en hop on - hop off bus. Turen var den samme, som vi var på for fem år siden og vi kunne genkende meget. Der var dog bygget en del højhuse i den østlige del af byen i bydelen Vedado

Den gamle kirkegård  Cementerio de Cristóbal Colón på 140 hektar ligger i bydelen Vedado. Grundlagt i 1876 og har en stor mængde af mindesmærker, mausoleer, skulpturer mm.

Busturen førte os et godt stykke uden for Havana og vi kørte langs vandet, hvor det ene store luksus hotel afløste det andet. Vi kunne se, at der var kommet en del nye til, siden vi var her sidst. Som sidst kom vi også forbi en række historiske mindesmærker og bygninger, universitetet, revolutionsmuseet, kirkegården med de over 2 millioner gravsteder og mange andre seværdigheder.

Ferielejligheder ved kysten nordvest for Havana

Ud over de gamle amerikanerbiler, findes der også en flåde af almindelige gule taxi

Parti fra Cementerio de Cristóbal Colón, med statuer og mausoleer.

Vi gik bagefter en kulturel tur gennem det gamle Havana. Vi var inde og kikke på flere gallerier,  bl.a. Casa del Venezuela, hvor der ud over en stor smuk have med skulpturer, blomster o.s.v. også var forskellige malerier udstillet. Vi købte bl.a. et mindre litografi af den unge cubanske maler Raydel Espinosa, hvis malerstil ligger op ad Salvador Dalis. Vi hørte igen i dag forskellige musikgrupper, tilsat lidt øl og rom. Et optog drog gennem gågaderne,  hvor 2 mænd og 1 kvinde dansede salsa på stylter til det medbragte orkester.

Maleri af Raydel Espinosa

Optog på stylter med musik og rumba

Senere kom vi forbi Casa de África,  hvor en stor flok kvinder og et par mænd underholdt med fantastisk musik og et vildt danseshow. Vi var heldige efter nogen tid at få et par ledige stole oppe foran,  da en ubehøvlet fulderik blev smidt ud. En fantastisk og forrygende, hæsblæsende dans blev vi vidne til. Folk var da også totalt ellevilde.

Musik og dans i Case de África

De kvindelige trommere

”Vildmand” i kraftfuld dans

Kvinderne akkompagnerer dansen på deres flot dekorerede trommer

Der er ikke mange, men nogle tiggere er der i Havana. Det er stort set de samme, vi så for 5 år siden. Den blinde mand der traver op og ned af Obispo, mens han rasler kraftigt med sin raslebøsse og så den falsk gravide som har puttet en pude under kjolen og påstår hun er gravid og mangler penge til sin kommende baby. Nu er hun blevet i 60’erne og babyen er stadig ikke kommet ud. En del skraldespands rodere var her også, samt handicappede, der manglede en skilling. Så er der en flok, der klæder sig ud og som man kan blive fotograferet med. Der er blomsterpigerne i deres farvestrålende tøj og kurve med blomster, der er de gamle koner med  parykker og store cigarer og nu er Fidel Castro alikes også kommet til.

Indgangsporten til den smukke have bag Casa del Venezuela

En smukt udsmykket mur i Casa del Venezuelas have

Igen lidt musik på restaurant

Tilbage i lejligheden kom Josephine ud og skulle høre om vor dag og skulle se lidt billeder.
Vi spiste samme sted som dagen før,  da det var et rigtig godt sted. Restauranten hedder Mango Restaurant og ligger lige om hjørnet på Calle de Industria, der er et skummelt sted med grimme eller sammenstyrtet bygninger,  overfyldte affaldscontainere og overhovedet intet pænt,  men indenfor i den lille restaurant er der hyggeligt og pænt, ligesom maden er i absolut topklasse til meget rimelige priser.

Lørdagen startede igen med morgenmad hos Josephine. Hun så nogle gamle billeder, vi havde på telefonen af familien, vort hus og nogle vinterbilleder med is og sne. Det var hun meget interesseret i, men gyste, da hun så snebillederne.

Parti fra Parque Rumiñahui. Skulpturen er lavet og foræret til Fidel Castro af den ecuadoreanske kunstner Oswaldo Guayasamín. Rumiñahui var den sidste Inca kejser, der kæmpede en tålmodig guerillakrig mod de spanske conquistadores.

Vi starte med at besøge Capitolio,  præsident paladset fra diktatorernes tid. Det meste var desværre lukket pga restaurering. Dernæst til Revolutionsmuseet, det tidligere parlament. Vi fik set det meste, men det var desværre ret kedeligt,  så det blev vi forholdsvis hurtigt færdig med.
Hujede derefter igen rundt i den gamle bydel, som vi efterhånden kender temmelig godt.  Hørte igen musik, drak øl og rom og hørte musik. Alle restauranter med respekt for sig selv har et husorkester på 4-6  mand.

Den evige flamme i el Capitolio står foran kisten til minde om den ukendte soldat i hyldest til uafhængighedskrigen mod spanien i det nittende århundrede

Cubas præsident havde været forbi med en krans for at hylde den ukendte soldat og Cubas fødsel

Taxaer findes også i andre farver end gule

Gavludsmykning omkring

Obra-pia

Salas de espesos—Spejlsalen i Revolutionsmuseet

Parti fra Calle Teniente Rey. I baggrunden ses kirken Église St-François d'Assise

Nationalmuseet for de skønne kunster

Forma, Espacio y Luz (Form, Plads og lys) ved hovedindgangen til Museet for de skønne kunster af Rita Longa

Et sted varierende vi dog drikkevaner med vodka og friskpresset appelsinjuice samt rom med friskpresset sukkerrør og juice af en lokal frugt, der dufter lidt som passionsfrugt. Super frisk. Da vi sad og nød vor drinks i en lille grøn park, blev et par mænd lagt i håndjern af politiet og kørt væk. Vi havde ikke set,  hvad der var gået forud. Bortset fra at den ene anholdte havde spadseret fredelig sammen med den ene betjent et øjeblik tidligere.

Da det var lørdag,  var der fyldt med mennesker,  både turister og lokale. Igen var der optog med musikere og en større flok, der dansede på stylter. Dans så vi også på en restaurant, hvor en kvinde underholdt med graciøse salsatrin til musikken.

Vi kom dog til vor store forundring til et torv,  hvor vi ikke havde været før. Der var nogle store udgravninger fra Columbus tiden. Nogle damer inviterede os ind på det arkæologiske museum,  hvor vi kunne se mange af de fund man havde gjort. Ikke kun fra 1500-tallet,  men også fra tiden før,  hvor området var beboet af indianere. Et fint og hyggeligt sted.

Ved det arkæologiske Museum var der en del boder og gamle både, på den lille plads foran udgravningen

Vi fik lov til at sidde i de gamle stole på det Arkæologiske Museum—Museo de Arqueología—der ligger ved Fæstningen Castillo de la Real Fuerza

Udgravninger efter spor af Colombus og befolkningen før ham.

Der var en hyggelig gård inde i det Arkæologiske Museum

Søndag var det strålende sol og omkring 30 grader. De andre dage havde været lidt overskyet vekslende med lidt sol fint til oplevelser i byen. Inden vi kom til Cuba,  havde det regnet i tre uger, hvilket var usædvanligt. Vi havde allerede besluttet os for en tur til stranden, så vejret passede os så fint. Efter morgenmaden gik vi de par minutter til Parque National,  hvor bussen kører fra. Allerede inden vi kom ud af byen, fik vi en forvarsel om den ellers fine bus's tilstand, idet bussen satte ud flere gange,  men det lykkedes hver gang chaufføren at få den i gang igen. Men 5-6 km før stranden, på en ret øde vej, ville den ikke mere. Vi steg alle ud af bussen. Nogle fik stoppet en bil og kørte med den.  Andre begyndte at vandre mod stranden,  mens flerparten smed sig i græsset og ventede på,  at en ny bus skulle komme. Vi ventede heller ikke mere end 10 minutter,  så havde billettøren fået hidkaldt en ny bus. Den var godt nok fyldt i forvejen,  så vi måtte klare os med en ståplads de sidste km. Fint de skaffede en ny bus så hurtigt.
.

Udvalg af cubansk rum

Stranden ved Playa del Este

Strandbussen vil pludselig ikke mere

En ufrivillig pause, mens der ventes på en anden bus

Frisk kokusmælk med rum

Det smager virkelig lækkert, frisk og læskende

Mange mennesker på stranden denne dejlige søndag

Der var masser af mennesker på stranden denne søndag. Lokale og turister. Vi fik os et par liggestole i strandkanten og nød det dejlige vejr. Der var en del strandsælgere. Vi købte bl.a en frisk kokosnød, drak noget af kokussaften og fik den derefter fyldt op med rom. En rigtig fin caribisk drik. Man kunne bestille drikkevarer og mad ved dem der stod for udlejning af strandstolene. Hvis man skulle spise, slæbte de borde og stole ned til stranden, så man kunne sidde godt og nyde sin mad.

Dorte skulle også lige smage min drink

Senere kom et stort orkester til vandkanten og spillede for gæsterne. De flyttede rundt flere steder på stranden,  så flere kunne få glæde af musikken og dermed også få flere drikkepenge. De lokale kunne rigtig vippe med ballerne til musikken, som om de kunne styre hver en ballemuskel.

Så spilles der op  til salsa på stranden

Efter en rigtig herlig dag tog vi tilbage sidst på eftermiddagen. Der var rigtig mange, der ventede på bussen. Vi mødte bl.a. en norsk pige som var på et to måneders ophold på Havanas universitet for at studere spansk.
Da bussen kom begyndte folk at ville mase sig ind,  men den myndige kvindelige konduktør, gjorde det klart at først var det børn og børnefamilier og dernæst os andre. Fint princip

Musikerne ankommer

De to søde piger på det Arkæologiske Museum, som viste os rundt

Morgenmad og rørende afsked med Josephine. Vi havde nogle smågaver som lidt kaffe, småkager, souvenir og en lille lommelygte. Hun blev så rørt og vi fik nogle store våde kindkys til afsked.
Bilen kom, en fed gammel 8 personers Jeep, måske fra 1930. Og efterhånden som folk blev samlet op, fyldtes bilen. Vejen var fin, men noget ujævn og hullet hist og pist, Først 8 sporet motorvej,  dernæst et langt stykke 6 sporet og de sidste 70 km almindelig landevej,  da vi drejede fra mod Cienfuegos.

Trinidad

Dorte med den fine gamle Jeep

Chaufføren var dygtig og kørte stærkt, men meget hensynsfuldt,  undgik hullerne i vejen, passede på hunde og rovfugle. I nødsporet var der en del hestevogne. I modsætning til de mange hestevogne,  vi så på Miami Beach,  var disse én hestes. Ja i Miami kaldte vi Mustang, Ferrarier og Porche for hestevogne,  da de alle har en hest foran (logoet).  Der var også ret mange ryttere, der travede afsted.

Jeg blev også foreviget ved siden af det prægtige køretøj

Fra vore tagterrasser var der fint udsyn til bjergene og byen

Denne mur bærer stadig præg af kampene under den cubanske revolution

Vi kom forbi en del uopdyrket land med palmer og andet grøn vegetation. Der var også meget opdyrket med især ris og majs. Kooperativernes marker så meget velholdte ud. Risen var der i alle stadier, noget nyplantet og andet høstklar. Turen tog 5 timer incl en halv times pause og var ret smuk, specielt de sidste 70 km hvor vi kørte langs en bjergkæde og passerede den ene flod efter den anden ad store broer.
Chaufføren kunne ikke køre os helt til vor bestemmelsessted, da der var spærret for bilkørsel,  så vi hoppede i en cykeltaxi det sidste stykke.
Vi fik nøglerne til vort hus.

Dorte på trappen med de smukke Bougainvillea ved Plaza Mayor

Blomstersælgeren med sin salgsvogn på de toppede brosten

Parti med brosten og stenvægge

Fin lille gyde med masser af sten

Trafikpropper kendes også i Trinidad

De små handelsboder stilles op

Pizzamand med sin hjemmelavede ovn

Selvfølgelig er der også masser af musik i Trinidad

Vi kikkede lidt efter om Tintin var med

WOW,  sikket hus. Stor stue med køkken og et toilet i stueetagen, soveværelse og badeværelse på 1. sal og 2 lækre tagterrasser på henholdsvis 3. og 3 1/2. sal med den smukkeste udsigt over byen og til bjergene. Der var øl i køleskabet,  så vi måtte først have et par stykker med op på øverste terrasse og nyde udsigten, som man ikke bliver træt af. Huset lå yderst centralt i byen, et par minutters gang fra Plaza Mayor.
Senere gik vi en tur rundt i byen. En fin gammel by og betydelig velholdt og med toppede brosten. Masser af boder, gallerier og  forretninger med souvenirs. Musikgrupper underholdt flere steder i byen og vi hørte et par forskellige grupper, mens vi lavede feltundersøgelser af de lokale mojito'er.

En af de ansatte på en af restauranterne kunne høre, vi var danskere og kunne tale lidt dansk. Hans søster var gift med en dansk mand og de boede i Århus. Han havde været i Danmark to gange.

Josephine og Dorte tager afsked

Tiden her i byen blev sat i stå for adskillige årtier år siden. Ryttere med store cowboyhatte på, rider jævnligt rundt i gaderne på deres heste. Heste kommer klaprende hen over de toppede brosten,  trækkende en lille vogn efter sig og konerne sidder og nørkler med sytøjet og med fine sting broderer de smukke mønstrede duge, som sælges til turisterne.

Fandt en lækker restaurant til aftensmaden. Der var også et andet hold danskere der, som kom fra Fanø. Dorte fik lækker kylling,  glaseret med honning og peanuts og jeg fik en super fileteret fisk med kreolsk sauce. Tjeneren syntes godt om Danmarks fodboldlandshold (vi hørte det samme fra en ung kvinde vi mødte i går). Tjeneren her fremhævede den høje Andreas Cornelius. Da vi kom tilbage ville jeg lige lave mig en kop kaffe. Tog en kedel. Kunne ikke få låget af så vandet blev hældt på gennem tuden. Kunne ikke finde tændstikker så op og hente en lighter og på med kedlen. Gisp.... det var en elkeddel og endda med ledning jeg havde sat på gasblusset. Et større rengøringsarbejde ventede. Smeltet plastic er svært at få af.

Tirsdag
Klip klop, klip klop. Vågnede ved hestene, der passerede forbi ude på gaden.
Vor værtinde Marcila kom lidt i 8 om morgenen og begyndte at lave morgenmad. Godt halv ni kunne vi sætte os til bords til et lækkert morgenmåltid. Jeg måtte på mit bedste spansk fortælle hende om uheldet med vandkogeren og betalte hende så hun kunne skaffe en ny.
Gik efter morgenmaden en lang, lang tur i den smukke by. I den centrale del af byen var rigtig mange af de fine huse til udlejning eller de lejede værelser ud. Kom du længere væk var de fleste knap så vedligeholde. Dog var ingen så ringe, som mange af dem vi havde set i Havana. Så var vi inde og smage rom og øl på et dansestudie

Den smukke plads og park Plaza Carillo

Rådhuset på Calle Mercedes

Velgørenheds jomfruen i Iglesia de San Francisco de Paula

Skole på Calle Mercedes

Hest med en lille jumpe

Et par hestevogne

Danselæren tager her en svingom med sin elev

Parti fra byens udkant med bjergudsigt. Calle Juan Manuel Márquez

Et ældre / jævnaldrende par havde hyret en danselærer for at lære at danse salsa. Utrolig hvad de lærte på en halv times. Fra ikke at kunne de simpleste dansetrin,  dansede de næsten som professionelle, da lektionen var ovre. De manglende kun at rytmen også kom ind i hofterne. Efter endt tur rundt i byen købte vi en pizza med hjem og nød dem på tagterrassen sammen med kold cubansk rødvin.

Jo længere væk man kom fra byens centrum, jo mindre vedligeholdte var mange af husene

Dorte står her foran et hus, der godt kunne trænge til en kærlig hånd

Parti fra område bag Plaza Mayor med udsigt til bjergene

Hesten får lov til at nuppe en siesta i skyggen

Vejmanden på arbejde

Sidst på dagen var vi på musikstedet/restauranten vi også var på dagen før og hvor chefen kan lidt dansk og blev da også modtaget med et "hvordan går det". Musik og et par drinks og pludselig blev alt mørkt. Strømmen forsvandt i hele byen. Dorte lånte dem en lille lommelygte og med telefon og et par andre lygter kørte restauranten videre. Musikere spillede i mørke,  folk dansede, bøsserne vovede at kysse i mørket og oven over det hele den smukkeste stjernehimmel med Orion i centrum. Det strømmede til med gæster,  der var blevet fanget i mørket, men blev ledt dertil af salsarytmerne. 

Der gik vel en times tid inden lyset kom igen. Og så skulle alle bestille mad på samme tid og alle var sultne. Her burde chefen have lagt begrænsninger, for kokken kunne slet ikke følge med. Mange måtte vente længe, mange blev sure, maverne knurrede, adskillige gik. Vi var klar til at gå,  da vor mad endelig kom og den levede ikke helt op til forventningerne. Chefen undskylde med at kokken var nærmest gået i sort over stressniveauet. Yderligere blev vi lidt uenige over regningen,  da vi kom til at betale for et par drinks, som chefen havde givet som kompensation for strømafbrydelsen. Og den ene mojito havde jeg stadig på mig,  da tjeneren kom til at vælte den ned over min skjorte og bukser. Godt nok havde jeg fået en ny - den gamle var lidt "klam".

Gademusikanter

Denne smukke koloniale ejendom huser restauranten El Jigüe på Calle Boca, tæt ved Plaza Mayor

Onsdag.
Klip klop, klip klop. Man kan tydeligt høre om det er en rytter eller en hestevogn, der kommer. Rytterne skridter adstadigt af sted, mens hestene med de små jumper kommer i langsom trav. 
Nød morgenen med en stille kop kaffe fra nederste tagterrasse og fulgte med i livet nedenfor. Lige overfor lå en vuggestue og mødrene kom og afleverer deres små poder. Skolebørn strømmede forbi i deres nystrøgne skoleuniformer. De store piger, der skulle i gymnasiet, gik i den modsatte retning. Deres skoleuniformer bestod bl.a. af små miniskørter. Skolerne startede allerede ved halv ottetiden.

Vor værtinde Maricela lavede igen den dejligste morgenmad til os. Det var som at have kokkepige. Mens vi sad ved kaffen, de friske boller, kagebordet, friskpresset juice og den friske frugt, tilberedte hun æggene, som vi gerne vil have dem. 

Herefter tog vi en taxa de 15 km til den kilometer lange sandstrand og nød dagen her. Taxaen kostede 8 CUC,  samme pris som angivet i vor 5 år gamle "Turen går til Cuba". 

Skumringstid i Trinidad

Playa Ancón

Playa Ancón

Dorte på Playa Ancón

Peter på Playa Ancón

En cowboy i byen

Torsdag 
Vi var lidt tidligt ude. Byen summede af liv. Travlhed både ved bageren og skopudseren. Lastbiler og traktorer samlede folk op,  de skulle have med på arbejde. Ryttere, hestevogne og folk på cykler var i aktion. 
Vi tog det gamle tog fra 1907 til Valle de los Ingenieros. På vej til stationen mødte vi en grib, der sad i vejgrøften og var i gang med sin morgenmad. Først da vi standsede op lige ved siden af den, reagerede den og hoppede lidt væk. 
Mens vi ventede på toget, kom en lille flok ryttere galopperende. De fulgte efter en tyr, som løb i forvejen. De havde dog et langt tov fastgjort til det store dyr. 

Løgsælgeren

Kalkungrib

3 ryttere efter en tyr

Togturen var en smuk tur gennem den vilde jungle, der ind i mellem afløstes af små bebyggelser, plantager af bananpalmer, frugttræer nogle få majs- og sukkerrørsmarker. Og masser af græsmarker med køer, kalve og heste, enkelte får og geder. Køerne var dog ikke malkekøer og heller ikke deciderede kødkvæg. En del stude gik også omkring. De fleste ude på landet færdedes til hesteryg.
Vi kørte i en dal, langs de smukke, grønne bakkede bjerge. Toget kørte vel omkring 15 km i timen, så der var god tid til at betragte landskabet. Ga-da-gung, ga-da-gung. Vi gjorde en times stop i en mindre by, hvor en af Cubas rigeste slave- og plantageejer havde boet. I tilknytning til haciendaen var der et højt tårn,  hvorfra han kunne overskue plantagen og sine slaver. Det er et berømt sted,  så mange turister lægger deres vej forbi, hvilket kunne ses af de mange lokale boder med håndarbejde. Især smukke broderede duge blev udbudt i stor stil. Såvel mænd som kvinder sad og broderede. 
En mand kom med en gammel vogn fyldt med sukkerrør og et spand stude foran. Han havde de største problemer med at styre studene,  da han skulle bakke ind af en lille indkørsel. At bakke er tilsyneladende ikke lige studes spidskompetence. 

Efter en kølig kokosnød drog vi videre med det gamle tog. Området er også kendt som sukkermøllernes dal,  idet der tidligere har været masser af disse. Vort sidste stop var netop ved ruiner af en af de sidste sukkermøller, der havde været i drift. Selv om møllen er på UNESCO'S verdensarvsliste og under rekonstruktion,  var der nu ikke meget at komme efter, så vi gik i stedet på en lille restaurant,  der lå oven på landsbyens skole og fik lidt frokost og en sjov dessert i form af sukkerrørsbudding. Fin smag og ikke så sød,  som man skulle tro. 

Den der ager med stude kommer også med. Gammelt dansk ordsprog

Lokomotivet der bragte os frem og tilbage.

Turen tilbage foregik i samme rolige tempo. Nogle gange måtte toget holde,  fordi en ko ikke lige ville flytte sig fra skinnerne. En anden gang måtte vi længe følge en hest,  der løb på skinnerne foran toget og da vi kørte et meget smalt sted med klipper tæt op ad toget på begge sider, var der ingen steder, hvor hesten kunne undvige. 
En spændende dag på landet i Cuba, hvor tiden var blevet sat i stå for århundrede siden. 

Vi nød den smukke tur gennem sukkermøllernes dal

Fra tårnet kunne slaveejeren holde øje med sine slaver. Den lille by Manaca Iznaga

Mænd broderer også  i Manaca Iznaga

Toget måtte længe holde sig bag hesten, der ikke kunne komme væk fra sporet

Den gamle sukkerfabrik i Valle de los Ingenios

Fredag 
Planen var at tage til stranden, men himlen var dækket af skyer fra morgenstunden. I stedet blev det nogle praktiske gøremål, som at hæve penge i automaten og en tur på markedet. Så var vi til musik, danseshow og optræden af en "vildmand", der sprang rundt med et par store knive. En tur på internettet blev det også til og de sædvanlige tiggere fik lidt mønter. Den ene arme mand har ingen hænder fra albuerne og ned,  så han skal have pengene stoppet i lommen. 
En sød lille historie fra markedet. En lille pige på knap 2 år stod med sin mor i en bod, hvor de blandt andet solgte broderede duge. Da vi standsede op ved boden, kikkede den lille pige på mig, som for at tage mål af mig. Herefter gik hun hen og tog en bøjle med en fin broderet tunika og stavrede hen til mig, for at jeg skulle prøve den. Det var lige min størrelse. Børn er lærenemme. 

 

Vildmand i knivdans

I mellemtiden var skyerne blevet splittet og solen fik jaget de fleste skyer væk. Det blev så til afslapning på tagterrasserne. Midt på eftermiddagen gik vi på konditori og fik eftermiddagskaffe og et par fine kager. Så blev det til endnu en tur i de små gader, da temperaturen var faldet lidt.  Man kan i modsætning til, da vi sidst var på Cuba, få alt, også udenlandske produkter som vin, øl, Coca-Cola, Pepsi, skotsk single malt whisky, Reebok mm.

På vor lille rundtur kom vi også forbi de 4 mænd, der hver eftermiddag rykker deres domino bord ud på gaden og spiller. I dag havde der samlet sig et større publikum. 

. 

Der spilles domino

Vi købte lidt friturestegt klejneagtigt bagværk ved en hjemmelavet miniature salgsvogn. Han havde en kødhakker lignede instrument, der sendte en lang pølse af dej, ned i frituren. Når denne var kogt,  blev den skåret i pommefritter store stykker og overøst med creme og sukker. Han stod stolt i sin skinnende hvide kokke jakke og høje kokkehue, som var han i køkkenet på en af de store gourmet restauranter.

Var på endnu en lækker restaurant til aften. Dorte fik paella med masser af rejer og masser af hummer på. Vildt godt. Jeg fik Abraham lams gamle klæder. Jeg har ikke fundet ud af, hvorfor retten hedder sådan,  men den smager himmelsk. Der findes også en ret,  der hedder Doña Dones og hendes to mænd. Den har jeg ikke prøvet endnu, men sjove navne på nationale retter. 

Vejarbejde

Fra slagterens vindue

Danseoptræden

Endnu et orkester

Gadekøkken

Et kik ind i vor dagligstue

Næste