Familien Duch

Peter Duch

Den Gyldne Trekant

Chiang Rai

År 2012

Chiang Rai er en rolig og stille by med masser af flotte templer og andre bygninger. Vi boede lige nabo til natmarkedet, hvor der hver aften var masser af liv, handel og musik. De centrale dele af byen kan man forholdsvis hurtigt  udforske. Men byens beliggenhed gør den meget velegnet til mange dagsudflugter.

Rundkørsel i Chiang Rai med det karakteristiske klokketårn

Wat Phra Keo templet i Chiang Rai

Der er mange turarrangører i Chiang Rai, men for dem som vil ud på egen hånd er der rigtig gode og billige alternative med de offentlige busser. Her er der hyppige busafgange til de fleste større landsbyer og turistattraktioner. 

Der er buddhistiske templer, muslimske moskeer og her en kristen kirke i Chiang Rai.

Kort over Den Gyldne Trekant, hvor Thailand, Laos og Burma mødes.

Mae Sai—Burma/Myanmar

Indgangsparti fra templet

Grænseovergangen mellem Thailand og Myanmar

Vi tog den lokale bus fra Chiang Rai. De nordgående busser kørte fra busstationen, der ligger lige ved natmarkedet og tæt ved vort guesthouse. De fleste øvrige passagerer var handlende, der skulle til Burma efter nye forsyninger. Vi steg af lidt før grænse-overgangen,  for at se lidt af byen Mae Sai på den thailandske side. Det er en lang hovedgade med  masser af forretninger, hvorfra der faldbydes alt, hvad hjertet begærer.

Ved grænseovergangen betalte vi 10 $, afleverede vort pas og fik i stedet et dokument som bevis på, at vi havde ret til at færdes i op til 10 km inde i Burma.

Trafikken i Burma var en stor blanding af alle mulige og

umulige overbelæssede køretøjer

Trafikken var visse steder ret overbefolket i Burma.

Højt belæssede biler fragter varer frem og tilbage fra det livlige marked

Straks vi var kommet over grænseovergangen blev vi overfaldet af horder af handlende med især børn, der ville faldbyde alskens ragelse, ligesom tiggernes antal var stort. Selv om den burmesiske grænseby må være en ret rig by i Burmesisk målestok, p.g.a. af de mange turister og handlende, var fattigdommen dog ret iøjnefaldende.

En burmesisk mor og hendes dreng

Vi valgte i første omgang at ignorere det kæmpestore marked og i stedet fortsatte vi ind i den burmesiske grænseby for at se lidt på de lokale forhold.

Et sted  mødte vi en lille systue beliggende delvis i det fri. Da en stropperne på min rygsæk var gået i stykker, fandt vi anledning til at få den repareret og få en lille snak med syersken. Hun lavede et fint arbejde, men nægtede at modtage betaling,  da vi var fra Danmark. Uanset at jeg lagde nogle Bath på disken, blev de returneret—det var en ære for hende at hjælpe en dansker.

Alt fra hønsene kunne bruges. Det lige fra tarmene, de dannede men endnu ikke lagte æg og indmad blev omhyggelig sorteret og solgt

Hønen bliver slagtet og rengjort mens man venter.

Alskens dagligvarer kunne købes på det lokale marked

En af de mange tiggere i grænsebyen har fundet et nemt offer.

Efter at have besøgt  templet, fandt vi det lokale marked, hvor det kun var de lokale, der handlede. Det var marked med kød, fisk, fjerkræ, grøntsager og frugt. Et sted stod en mand og slagtede høns og alt fra hønsene blev brugt—selv tarmene blev lagt op på disken til salg. Mystiske og mærkelige fisk samt kæmpeblæksprutter blev solgt i tørret form. Et sted var det også mulighed for at få sig en klipning og barbering.

Vi nøjedes dog med at købe lidt frugt og nogle lækre brød. Senere gik vi tilbage til de store markedsgader, hvor det var tekstiler, læder, smykker, juveler samt souvenir af enhver slags. Her var det umuligt at gå i fred for børn og ældre kvinder, der i stedet for at tigge, havde småting at sælge—lightere, cigaretter, viagra, tyggegummi m.m.

På et tidspunkt kunne vi simpelthen ikke klare mere og søgte tilbage mod grænsen, fik vort pas udleveret og gik tilbage til Mae Sai. Vi kom her i snak med en lokal vinproducent og købte et par flasker af hans vin. Efter at have smagt på den hjemme på vor guesthouse, blev den dog hældt i kloaken. Den smagte som en vammelsød frugtsaft.

En klipning i det fri

Tørrede fisk skaldyr og blæksprutter var en stor artikel på markedet

Hjertet af Den Gyldne Trekant—Sob Ruak

Chiang Sain

Vi tog igen med den lokale bus. Vi havde regnet med, at vi kun kunne komme til Chiang Sain, men det viste sig, at bussen fortsatte også de sidste 14 km til Sob Ruak-  helt op i hjertet af  Den Gyldne Trekant, hvor de 3 lande—Thailand, Laos og Burma mødtes.

En af de mange elefant skulpturer ved templet

Parti fra templet ved Sob Ruak

På stedet ligger et 1.300 gammelt tempel med en masse mærklige figurer omkring. F.eks. er der masser af skulpturer af elefanter, påfugle, slanger og fabeldyr. Der er også en kæmpe statue af den siddende Buddha, et  kæmpemæssigt”vikingeskib”, hvorpå der igen er fyldt med skulpturer i massevis. Og så selvfølgelig også en donationsboks foran mange af figurerne.

I det disede vejr ses Laos i baggrunden, bag Mekong floden. Til venstre bag Mekongflodens biflod Ruak floden, har vi Burma og i front er vi i Thailand

Dette vikingeskib er en del af templet

Elefanter samt dragerkroppe med elefanthoveder

Tempelklokker på skibet

Hvem har ikke ind imellem ønsket sig en ekstra hånd, men det er måske lige at overdrive som denne gudinde med 24 hænder

Den kæmpemæssige forgyldte Buddha var under restaurering, da vi var der

Havfrue omgiver af sine fisk

En elefant med 4 hoveder og en elefantridder, ligeledes med 4 hoveder

Nogle af figurerne på skibet var udstyret således at man kunne få dem til at bevære sig og frembringe lyde, ved at putte penge i donationsboksen.

Selve den lille by Sob Ruak består ikke af andet end en hovedgade med en del souvenier– og tøjforretninger. Meget af tøjet stammer fra Kina eller er kinesisk inspireret. Desuden er der en del restauranter.

Der findes dog en ganske interessant opiumsmuseum i byen, som absolut er et besøg værd. Den Gyldne Trekant har jo i århundrede varet hjemsted for opiumsproduktionen. Her gennemgås alt, hvad der har med opiumsfremstilling at gøre, lige fra dyrkning af valmuen til raffinering af råopium til heroin.

Jeg vejer lige et parti råopium

Fra en af opiumshulerne

En opiumsmisbruger ses her i arresten

For de som interesserer sig for bjergstammer, er museet også interessant, idet man f. eks. kan se, hvornår de forskellige stammer havde deres dyrkningstider af opium. Dyrkningen af opium er i dag forbudt, men enkelte bjergstammer har dog stadig lov at dyrke til eget forbrug og til medicinsk brug

Her ses et udsnit over de forskellige firmaers heroin logoer.

Chiang Sain er en rigtig hyggelig by, beliggende ved Mekong floden. Det er ikke en by, hvor man finder mange turister, da der ikke er mange overnatningsmuligheder eller restauranter. Men der er trods det meget at se på. Havnen myldrer af liv, hvor slowboats lastes og losses med varer fra Kina, Laos, Burma og selvfølgelig Thailand. Store bylter slæbes op og ned af den stejle skråning, da vandstanden er meget lav. Der er endnu en måneds tid til at regntiden begynder og igen får floden til at svulme op.

Et dejligt spyd med krydret kylling fra en af markedsboderne

Hårdkogte ”æg” - indeholdende kogte kyllinger

Handelsskibene lastes til randen

Arbejdet med at laste og losse er et hårdt arbejde, da alt foregår manuelt og mange må da også sætte sig og tage et hvil. Der er en meget lang trappe, der fører ned mod floden, før den ender i den mudrede skrænt. På trappen står der mange og venter med deres varer—enten fordi de venter på bådens ´komme eller simpelthen for at tage et lille hvil eller at få noget at spise, som er indkøbt ved en af de mange madboder på markedet.

Det kan være nødvendigt at holde et lille hvil fra de tunge bylter

Der er livlig trafik på trappen, der fører ned til handelsskibene. Grænseovergangen her kan ikke benyttes af internationale rejsende

På markedet var der livlig handel. Her var det især fødevarer, der var i højsædet, men også alle mulige husgeråd og andre daglige fornødenheder såsom machetter, scootere,  borde, stole, gryder, potter og pander. Der var også mange madboder og her især så man at man var kommet meget nordpå. Mange steder var der hårdkogte æg på menuen. Det er hønseæg, hvori der ligger en færdigudruget kylling, der bliver kogt umiddelbart før den klækkes. Det er en delikatesse for mange, især børn. Vi har tidligere set den slags æg i det nordlige Vietnam og selv om vi ikke er kræsne, undgår vi dog disse kogte kyllingerne med deres små fjer.

Der ligger en immigrationskontor, som dog kun er forbeholdt rejsende fra nabolandene. Vi havde opdaget, at vi ville få problemer når vi senere skulle ud af Thailand igen, da vor visum ikke rakte til hele turen, så vi ville gerne have taget en tur til Laos igen, for at få det forlænget, men det kunne desværre ikke lade sig gøre. Så vi måtte udskyde problemet til senere.

Grillede insekter af alle slags, bier, skorpioner, kakerlakker, cikader og andre lækkerbiskner. Vi danskere har normalt modvilje mod at spise insekter, men det er faktisk en herlig sund og nærende snack.

Hele familien hjælper til, når høsten af hvidløg skal klargøres til salg på markedet.

Velkomstportalen til Chiang Saen

Der er livlig handel ved madboden