Familien Duch

Peter Duch

Kwai floden

Broen over floden Kwai

År 2004

For at undgå trafikpropperne i Bangkok havde vi taget flodbussen op af floden og over på den anden side af floden. Her fra tog vi en taxa for at komme hen på den busstation, hvorfra busserne til Kanchanaburi kører. Men ak, chaufføren kunne ikke tale engelsk, Vi viste ham kortet, og glemte selvfølgelig at thailændere generelt ikke forstår kort og dels ikke kan læse vore latinske bogstaver. Chaufføren begyndte at køre og hver gang han og vi så en bus råbte vi op. Han blev dog ved at gentage et bestemt ord, som vi ikke kendte og vi anede ikke, om han havde forstået os, for vi kørte længe. Dorte kom så heldigvis i tanke om, at vi dagen inden havde købt en bog, hvori der var en miniparlør. Vi fik bogen frem og fandt ordet for busstation—det samme  ord, som buschaufføren havde gentaget, så nu slappede vi alle af. Vi var dog spændte på, om det var den rigtige busstation, han kørte os til, da der er mange stationer i Bangkok, men jo alt var korrekt.

 

I Kanchanaburi  fandt vi et guesthouse, hvor vi fik en  dejlig bungalow, lavet af flettede bambus og beliggende ude på en tømmerflåde i Kwaifloden. Der var et system af gangbroer indtil bredden. Der var en terrasse udenfor bungalowen, hvor vi kunne sidde med fødderne i vandet og det var dejligt svalt. Vi havde en pragtfuld udsigt  ud over floden.

 

Vi sad ofte på terrassen og nød et par kolde øl, færdslen på floden, stilheden kun afbrudt af junglehønsenes kaglen, fuglenes sang og vandets klukken.

Broen over floden Kwai

Udsigt ud over Kwai floden

En aften tog vi en tur til en Red Karen landsby en times kørsel derfra. Det var et sted, hvor de holdt en del elefanter. Om aftenen skulle elefanterne bades og vaskes. Det foregik med skurebørste og sæbe. Vi sad på ryggen af elefanterne og så  gik de ud i floden indtil kun hovedet  var oven vande. Så blev de ellers skuret og skrubbet. En gang imellem dykkede elefanterne helt ned på bunden af floden for at tage en mundfuld søgræs—så var det bare med at holde balancen og prøve at holde fast. Det var lidt af en kunst at holde fast på skurebørste, sæbe og sig selv, når elefanterne hele tiden dykkede ned.

 

Efter badningen tog vi selv en svømmetur i den stærke strøm i floden, hvorefter vi fik en fantastisk lækker thai aftensmad.

 

Imens faldt mørket helt på og månen stod op. Det var fuldmåne, så vi kunne ride en tur i junglen på elefanterne. Det var en stor oplevelse at ride rundt i mørket. Vor elefantfører, der sad bag elefantens ører, var burmeser og kunne nogle ganske få engelske brokker. Han begyndte pludselig at synge ”Mester Jakob” på burmesisk og vi faldt i med vor danske udgave. Vi morede os meget med det, så Mester Jakob blev sunget en hel del gange. Han lærte os også forskellige kommandoer til at styre elefanten med. Pludselig hoppede han ned fra elefanten og så kunne jeg overtage styringen ved at sidde bag elefantens ører. Det gik faktisk udmærket med at styre den, selv om den havde en forkærlighed for at stoppe op og gnaske af bananpalmerne. Dorte prøvede efterfølgende også at styre den—også med god resultat.

Tilbage i landsbyen købte vi et par store klaser bananer til elefanten som tak for en dejlig tur.

Natteridt på elefanten i fuldmånens skær, mens vi synger ”Mester Jakob—på dansk og burmesisk.

En tidlig morgen tog vi på en heldags tur i omegnen af byen. Vi havde booket en tur gennem værtinden på vor guesthouse. Vi startede med et besøg i en elefantcamp, hvor vi fik en tur langs med floden. Herefter steg vi ombord på en tømmerflåde og drev et par timer ned af floden. Det er noget af det mest afslappende, man kan tænke sig, totalt fred og ro, kun de beroligende lyde fra vandet og de spændende lyde fra regnskoven hørtes. Vi sad og nød den flotte natur og en gang imellem sprang vi i vandet og svømmede ved siden af flåden.

 

Senere gik turen til de varme kilder, der var i omegnen. De varme kilder blev ledt ud i bassiner, hvor vi kunne bade. Vi startede med den koldeste bassin med omkring 40 grader varmt vand for at vænne os lidt til varmen og derefter skiftede vi til næste kilde. Den sidste var omkring 50 gr.—det var varmt! Bagefter kunne floden bruges som ”isvand” - den var vel kun omkring 25-27 gr varmt, så det føltes virkeligt koldt efterfølgende.

 

 

Dødens jernbane løber en del af strækningen langs Kwai floden

Elefantridning i dagslys

Kun vandets beroligende klukken og lydene fra regnskoven bryder stilheden, mens vi langsomt glider ned af Kwaifloden

Dorte tager her et bad i de varme kilder.

Turen gik videre til et af de mange vandfald, der er i Thailand. Det havde dog ikke regnet længe, hvorfor der ikke var så meget vand i vandfaldet. Mange af de lokale brugte vandfaldene som ”badestrand” og blev afsvalet her. I nærheden var der bevaret et stump af dødens jernbane med tilhørende lokomotiv. Sporene herfra og til Burma blev brudt op umiddelbart efter 2. verdenskrigs slutning for at forhindre, at fjenden skulle komme den vej ind i landet. Vi besøgte også nogle klippehuler, der nu blev brugt som chedi, et budistisk bedested. Hulen blev under 2. verdenskrig benyttet af allierede fanger som kirke, hvorfra en del undslap, da lokale thailændere havde gravet en tunnel ind bag alteret. 100.000  tvangsarbejdere og 16.000 krigsfanger døde under opførelsen af de 415 km banespor—omkring 280 pr. kilometer.—heraf navnet dødens jernbane.

Vi tog toget hjem herfra. Det var en tur på 1 1/2 time og hvor vi kunne nyde den flotte udsigt over floden, markerne med de mange forskellige afgrøder som sukkerrør, majs, ris og maniok,. En meget spændende tur på de historiske spor, som stadig er i brug og bruges af de lokale. Turen sluttede med at vi kørte over den legendariske ”Broen over floden Kwai”. Aftenen før havde vi gået en tur til fods over broen.

 

 

Ved Kwai floden mødte vi dette optog. Det var et kinesisk bryllupsoptog. Optoget var så stort at  politiet stoppede trafikken. Forrest var en kæmpemæssig guldslange, båret af en kæmpe flok rødklædte dansere, der slangede sig fra side til side på kørebanen. Derefter en åben ladvogn, hvor brudgommen sad på ladet. Bilen var i dagens anledning pyntet med masser af blomster. Herefter kom endnu en åben ladvogn, Her sad den hvidklædte  brud i den flot pyntede bil efterfulgt af en stor flok dansere med trommer klædt i gult og endelig igen en stor flok rødklædte mennesker med bannere.

Fra en tidligere tur til Kina havde vi hørt om skikken, men ikke set den udført

Jeg er steget ombord på den legendariske ”dødens jernbane”. Lokomotivet her er et af de oprindelige fra 2. verdenskrig

Bryllupsoptoget. En del af de rødklædte dansere bærer den gyldne drage.

Bruden i hvidt omgivet af sine ”hofdamer” på pickuppens lad.