Familien Duch

Peter Duch

Sea safari

Ko Chang Nationale Marine Park i Thailand Bugten

Familien Duch

Fra Bangkok tog vi 5 timers kørsel med bus til Trat, hvor vi skiftede over til en songthew—eller som vi kaldte det en grisebil. En pick-up, med overdækket lad og sæder i begge sider, hvor der kunne sidde 8-10 passagerer. Vi kørte til havnen for at finde vor næste transportmiddel, som kommende dage skulle føre os rundt blandt de mange øer. Der var imidlertid blevet lavlandet, så den ombyggede fiskerkutter, der skulle være vort hjem de næste 3-4 dage, var ankret op et stykke uden for havnen. En lokal fiskerbåd sejlede os ud til båden. Ud over os var der 2 andre passagerer med, som sjovt nok også var fra Danmark,. Henriette og Mette var to meget søde fynske piger på henholdsvis 19 og 20 år.

Nationalparken, vi skulle krydse rundt i,  er et havområde med 47 større og mindre øer, hvoraf Ko Chang er langt den største.  Parken ligger helt op ad den cambodjanske grænse

År 2004

En lokal fisker sejlede os ud til den ombyggede fiskerbåd

Ud over vi fire passagerer var der et mandskab på 6 voksne, samt en 7-8 årig pige, hvis far var styrmanden. Mandskabet  lavede nogle fantastiske måltider til os og der blev virkelig kræset med mad og lækker frugt.

Vi nød virkelig naturen, de mange flotte øer, strandene, vandet o.s.v. Vi gjorde jævnligt et stop, så vi kunne komme ud at svømme eller snorkeldykke. Det var et fantastisk liv under havets overflade, i de forskellige koralrev, vi snorklede ved, selv om vi har snorklet mange steder, bliver man dog lige begejstret hver gang.

Om aftenen sejlede vi f. eks. ind på stranden, hvor vi gik nogle ture og så på dyrelivet eller de mange flotte krabber, nogle var grønne med knaldrøde kløer andre havde violette kløer. Når maden var klar blev vi hentet ud til båden igen for at indtage endnu en kulinarisk overraskelse. Efter aftensmaden sejlede vi nogle gange igen ind på stranden, hvor mørket havde sænket sig, og så sad vi omkring bålet og nød et par øl og hyggede os sammen med mandskabet.

Rejefisker i det meget smukke landskab

Krabbekløerne havde de flotteste farver på disse øer.

Om natten sov på madrasser på øverste dæk, hvor vi lå under åben himmel og kikkede op i stjernevrimlen, som var så intens her, hvor natten var kulsort og hvor der ikke var nogen by i nærheden, til at lave lysforurening. Man blev stille og rolig vugget i søvn af bådens stille duven og vandets klukken. Selv om vi lå i fri luft, var natten alligevel så varm, at vi kun behøvede et tyndt lagen til dyne.

Den første morgen vi slog øjnene op, var der en flok delfiner der svømmede omkring båden samt stimer af flyvefisk, der legede i morgenstunden.

 

Morgenerne startedes med at springe i vandet og få en god morgensvømmetur. Efter morgenmaden blev ankeret trukket op og vi sejlede videre. En morgen ankrede vi op ved en lille ø, hvor det var fantastiske at snorkle. Øen var ikke større, end at vi kunne svømme rundt om den; vandet var jo behagelig varmt og vi kom på intet tidspunkt til at fryse. Der var et væld af smukke koraller og fantastiske fisk, man havde følelsen af at svømme rundt i et akvarium.

 

På en af øerne vi gik i land på, skulle der være nogle specielle gøende hjorte. Vi så dog også en del af hjortene, men desværre havde de ikke tænkt sig at gø af os.

Vandet vrimlede af flotte koraller og farvestrålende fisk.

Styrmanden og hans søde datter, der gerne ville spille forskellige brætspil med os.

Mandskabet forkælede os hver dag med lækker mad og frugt og nød turen ligeså vel som os. Specielt deres vandmeloner og fantasifulde udskæringer af ananas var populære.

En dag sejlede vi ind til slange/abe øen, som mandskabet absolut mente var et must for os at opleve. Vi sejlede ind til en lille fiskerlandsby. Selve landsbyen lå som så mange thaifiskerbyer bygget ud i vandet, hvor husene er bygget på pæle, ligesom fortovene er det. Selve fiskelandsbyen var egentlig i sig selv et spændende sted, men det var ikke det vi skulle se. Mandskabet ledte os hen til en ung mand, som havde en pyton slange på omkring 3 meter. Mandskabet ville lave sjov med os og troede vi var bange for slangen, men den var meget fredelig og vi havde den begge om halsen. Mandskabet var ret måbende over for dette og ville også gerne prøve, men da det kom til stykket, var der ingen af dem der turde. Den anden store attraktion var de berømte aber som mandskabet havde talt om. Der skulle være en skole for aber, hvor de bliver oplært i at klatre op i kokospalmerne og plukke de modne kokosnødder. Vi blev dog ret skuffede, da der kun var en enkelt abe, og den sad oppe i et lille træ og i lænke. Efter at have drukket en øl ved den lokale købmand, sejlede vi videre rundt i øhavet,  badede, gik i land på andre strande og nød i det hele taget driverlivet.

Dorte tager en tur med snorklen i det klare, varme vand.

Sådan en sød lille slange kunne ikke skræmme Dorte

Den sidste nat vi var om bord blev vejret mere uroligt i løbet af natten, hvorfor mandskabet lettede anker og sejlede i læ bag den ø, vi lå for anker ved.  Efter morgenmaden sejlede vi til øen Koh Kod, hvor vi først var i land i en lille landsby, snorklede efterfølgende og da vi havde fået vor frokost sejlede vi til den lille bugt Ban Bang Bao, hvor vi skulle bo de næste 3 dage. Vi  fik en hytte, der lå direkte på den kridhvide sandstrand mellem kokospalmerne. Henriette og Mette tog hytten ved siden af. Det var en simpel hytte, men med toilet og bad og en dejlig stor seng, hvorfra vi kunne se direkte ud over havet,

Området bestod vel af omkring 20 hytter samt en tilhørende restaurant. Vi var vidst de eneste udlændinge, der var på øen, bortset fra et hold japanere, der rejste samme dag, som vi ankom.. Øen er endnu ikke ret turistet, men det var dog på vej. Stedet hvor vi boede, var dog ikke nemt at komme til, såfremt man ikke kom som os af søvejen, da vejen over landjorden var meget, meget humpet og fyldt med store huller,, sten eller klippeblokke. Øen er ca 20 km lang og 8-10 km bred og bebos hovedsagelig af fiskere og landbrugere, der dyrker kokosnødder.

Udsigten fra vor hytte—det er bare bounty.

Hanen var så flink at komme forbi hver morgen og vække os, så vi kunne få vor morgensvømmetur før morgenmaden.

Den vildeste og lækreste barbeque vi nød om aftenen, mens vi sad ved havet undere palmerne, mens solen sank ned i vest og sendte sine sidste røde solstråler ud over det spejlblanke vand

Vi lejede en herlig 2 mands kajak mens vi boede i Bang Ban Bao. Vor hytte ligger lige til venstre for kajakken

Der var ikke ret mange veje på øen, men de skulle da afprøves, så vi lejede en lille motorcykel. Her var meget, meget lidt trafik  og den første del af turen var gennem et meget uvejsomt terræn, hvor det var ret svært at styre den lille motorcykel med en passager på bagsædet, når man kom ud i det løse sand eller kørte over trærødderne, klippeblokkene m.v. Vi startede med at køre af nogle små stier ind i junglen for at se et vandfald på øen, men p.g.a. årstiden var vandet i den ret beskedent,. Herefter fulgte vi østkysten med den masser af hvide strande og klipper. Den vestlige side af øen var fuldstændig anderledes. Klipper, klipper og pludselig en lille fiskerlandsby—øens største landsby. Her stillede vi motorcyklen og gik en tur. Husene stod på pæle ude i vandet, og der var primitive broer og kajer mellem husene som også fungerede som fortov. Her lå fiskerbådene og husene som folk boede i. Vi gik forsigtig en tur hen ad de faldefærdige træfortove, men hvor ungerne pilede hjemmevante rundt. Overalt hang der blæksprutter og rejer til tørre. Folk var travlt beskæftiget med deres sysler. Et sted sad der en mand og bødede garnet et andet sted sad en mand og raspede kokossen ud til kokosmel og et tredje sted, en der flækkede kokosnødder.

Vi blev inviteret til at sidde ved et bord inde hos købmanden, hvor der i forvejen sad en del børn. Vi købte et par øl og spurgte, om der var et sted, hvor vi kunne købe noget at spise, da det i mellemtid var blevet frokosttid. Men desværre, der var ingen steder i byen, så vi sad i stedet og nød udsigten, øllet og snakkede lidt med børnene, da en af dem kunne tale lidt engelsk.

Pludselig kom der en tallerken med spaghetti og noget meget stærk chilisovs til os. Det skulle vi have, men vi måtte ikke få lov at betale for det, så i stedet inviterede vi børnene på en omgang is.

På jungletur med vor lille motorcykel. Selv om den var lille, var den ret hidsig med et godt optræk, hvilket jeg blev nødt til selv at afprøve på de små junglestier. Jeg tog selv en tur, for den var virkelig sjov at køre på, når man rigtig fyrede den af. Jeg måtte dog også ned at ligge et par gange, men en fantastisk lille maskine til cross.

Nogle steder på floderne fisker man med disse sænkenet, hvor de sænkes ned på bunden og efter nogen tid hæves det store net op. De fisk der ikke er hurtige nok til at komme ud, bliver fanget

Vandfaldet er nærmest udtørret på denne årstid.

Fortovet i den lille fiskerlandsby. Mange familier bor enten i husene ud til fortovet eller på deres fiskerbåd.

På vejen videre på vor færd øen rundt, var vi kørt ned til en forladt havn ved en flodmunding. Da vi kørte tilbage igen, var vejen så stejl og jeg havde lidt problemer med gearskiftet, hvor jeg samtidig også fik givet for meget gas med det resultat at motorcyklen stejlede og Dorte røg af. Heldigvis var hastigheden lav, så det blev kun til forskrækkelsen. På den vestlige side af øen fandt vi et færgeleje ved en hvid sandstrand og med en lille kiosk. Her slog vi os ned for en stykke tid, med en øl, kom i badetøjet og fik en dejlig dukkert. Efterhånden kom der flere og flere mennesker, efterhånden som de fik fri for arbejde. De kom med madkurve og holdt en lille fest. En yngre mand kom hen til mig med en flaske Thai Whiskey og et par glas, så skulle der skåles og snakkes lidt.

En dag sejlede vi ud i vor kajak og drog til havs og sejlede op langs kysten. Jeg havde dagen inden, da jeg var på offroad tur med motorcyklen været inde i en lille fiskerlandsby og set der var indkøbsmuligheder. Den havde vi som mål. Det blev en utrolig smuk, men også hård tur, da vi sejlede langs klippekysten og nogle forrevne næs, med klippestykker i vandet, samtidig med at der var lidt bølger—så der skulle roes godt til. Det første sted vi lagde til, stod der et par unge mennesker og fiskede . Den ene efter krabber og den anden efter blæksprutter. Vi fik set, hvorledes han fangede blæksprutterne og fik blækket sprøjtet ud, desuden fik vi badet og snorklet lidt. Efter en tid fortsatte vi videre og kom derefter til en lang, smuk, hvid og uberørt strand med masser af kokospalmer. Her var bare så smukt og stille bortset fra junglelydene. Vi gik  lidt videre ad stranden, men kunne overhovedet ikke se spor af den landsby, jeg havde besøgt dagen forinden. Det var lidt af en bet, for vi havde regnet med måske at kunne spise der, handle lidt ind og få noget at drikke. Vi havde kun taget en enkelt liter vand med, så vi frygtede lidt at komme i væskemangel, da solen bagte, hvorfor vi besluttede at vende om og padle tilbage. Og der var bare modvind hele vejen tilbage og bølgerne var blevet endnu højere, så det blev lidt drøjt. Til gengæld så vi to store havørne, der længe kredsede rundt. Efter 4 timers udflugt var vi tilbage ved vor hytte og måtte skylle anstrengelser ned med en liter vand hver samt en stor øl, hvorefter vi fik den stærkeste Tom Yum suppe, vi endnu havde fået, så stærk at næsen løb om kap med øjnene.

Koh Kud

Ren afslapning i Bounty land

Restauranten der læ i nærheden serverede en helt uovertruffen skaldyrsbarbeque, med kæmperejer, hummere, østers, blæksprutter og andre lækkerier fra havet. Vi har aldrig, hverken før eller siden set rejer af den størrelse—virkelig KÆMPE rejer. Hver aften vi sad og spiste sammen med Mette og Henriette var vi alle enige om, at vi skulle fotografere den fantastiske solnedgang, men vi var altid så optaget af at snakke, at da vi endelig kom i tanke om det, var solen gået ned.

Sidst på eftermiddagen  stiger aktiviteten i havnen og når mørket sænker sig, stævner rejefiskerne ud. Natten igennem kan man se  hundredevis af fiskebåde sejle forbi, med deres meget kraftige lamper, der lokker rejerne til

Koh Chang

Elefantøen

I grissebil af de humplede veje efterfulgt af 3 1/2 times sejltur, så var vi i Trat, hvor vi tog afsked med Henriette og Mette., der ville videre til det sydlige Thailand. Vi tog i stedet færgen til Koh Chang, bookede en hytte i White Sand Beach, hvor der skulle være lidt mere gang i den end på Koh Kud. Fra havnen og til vor hytte, skulle der passeres et bjerg, hvor der endnu ikke var anlagt nogen vej, så vi blev sat af taxaen i byen og skulle så gå langs stranden for at komme hen til hytten. Der var ca. 15 minutters gang, hvilket passede os rigtig fint, da vi dels boede øde, men alligevel hurtigt kunne komme ind, hvor der var aften- og natteliv.

Igen valgte vi en hytte direkte på den kridhvide strand, med skyggefulde træer omkring.

Vi skulle have motorcyklen tanket op, og købte et par flasker ”cola”, som dog indeholdt benzin.

Pattaya

Sexturismens paradis

Vor hytte lå direkte på stranden, men blandt skyggefulde træer.

Blomstrende buske med frugter på som lignede hockeybolde og som vi brugte til at spille bold med i vandet.. Kender ikke navnet på dem

Vi nød det dejlige vand, morgensvømmeturen, massørerne der kom og gav thaimassage og slappede af, men vi om aftenen gerne var i byen og få et par drinks. Vi lejede en lille motorcykel og kørte en tur op over bjerget og ind til en elefantcamp, der skulle være et alderdomshjem for hjemløse elefanter. Elefanterne vi så, så nu ikke ud til at have det hverken bedre eller dårligere end andre elefanter. Vi så en del elefanter, der var på tur med turister, men det havde vi jo set så mange gange før.

Turen fortsatte nordpå, så langt vi kunne, men der var ikke så meget at se, da det var et ret øde område, uden ret mange landsbyer.

Efter at have fået en frokost på en fiskerestaurant, kørte vi i stedet tilbage til hytten. Jeg havde under udforskningen den forrige dag observeret en lille sti, der gik fra toppen af bjerget og ned til vor restaurant, så den skulle da prøves, selv om den var meget stejl. Det gik også meget fint, men det viste sig undervejs at stien først var under udarbejdelse, så vi mødte en række vejarbejdere på halvvejen, men det lykkedes at komme forbi dem og videre hjem.

Næste morgen startede vi op ad den stejle lille sti på motorcyklen og fik et par ”tumbler”, da vi passerede vejarbejderne. Vi nåede næsten helt op, før jeg gled i det løse sand og vi måtte kortvarigt ned og ligge, men uden skader, da farten var meget lavt.

Vi tog nu turen langs vestkysten med dens bjergkørsel og hårdnålesving. Vi kørte først så langt vejen gik—den endte ved et meget eksklusivt sted ”Grand Laguna” som vi syntes, vi ville ind og se. Vi blev kørt rundt i parken i en elbil og kørt til en restaurant, hvor vi fik cola og rouladekage, som åbenbart var inkluderet i entreen. Vi var havnet i et ressort område, hvor alle boliger var indrettet i gamle fiskerbåde, der var gennemrestaurerede og ombyggede, og som lå ude i en lille sø. Området var en stor flot og imponerende park. Alle bygninger var enten omdannede både eller bygget op i maritimt udformning. Overalt var der søer, kanaler, broer, massevis af orkideer og andre blomster. Der lå også en stor ”englandsfærge” på 5-6 etager over vandlinien forankret i en af kanalerne. Den var omdannet til hotel. Området lå adskilt fra havet af en tange på 15-20 meter, så der var ligeledes gode bademuligheder.

Jeg skal lige orientere mig på kortet hvor vi egentlig er henne. Der er dog kun 2 muligheder enten  vejen nordpå eller den vestpå

En af de ombyggede fiskerbåde er nu blevet liebhaveri.

Udsigt over noget af parken med en af luksusbådene  Grand Laguna

Vi forhørte os lidt om priserne i resortet og den dyreste suite kostede 12.000 bath pr nat eller ca. 2.000 danske kr. Efter danske forhold ikke nogen svimlende pris for denne overdådige luksus, men efter thailandske forhold var det en formue.

Stranden ved resortet, var der ikke noget galt med

I den store flotte pool, var der selvfølgelig også en bar, men praktiske undervands barstole.

Efterfølgende kørte vi til den hyggelige lille fiskerlandsby Ban Bao. Hele byen er bygget op ude i havet på pæle, som så mange andre fiskerlandsbyer. Man gør det bl.a. for at bruge den lidt koldere temperatur i vandet til luftafkøling i hytterne. Og dels har man jo også båden i nærheden eller bor endda på den. Forretningerne, dykkerskolerne, restauranterne, ja selv hospitalet var bygget på pæle i vandet.  Der var rigtig meget at se på i byen, der summede af liv.

Vi gik på restaurant og bestilte den lokale curry suppe med seafood. De reklamerede med, at den var stærk. Vi fik en stor grydefuld, som blev holdt varm af ild under gryden. Og suppen den var STÆRK. Vi havde tidligere fået dejlig stærk mad, men denne slog alle rekorder. Suppe var fyldt med røde og grønne chili, grønne peberkorn der hang i store klaser som hyldebær, kardemomme, galanga og en masse andre stærke og ukendte ting. Dertil var der masser af rejer og et væld af forskellige blæksprutter. Det havde en fantastisk lækker smag, men var sindssyg stærk. Ind imellem mistede man total vejret. På et tidspunkt var Dorte nærmest ved at brænde op i halsen, tårerne løb ned ad kinderne, så en servitrice kom springende og ydede førstehjælp med is og koldt vand. Trods suppen var så stærk, spiste vi næsten det hele op, men der røg da et par ekstra øl med.

 

Hovedgaden i Ban Bao.

Udsigt til nogle af de andre øer i Marine Parken

Efter middagen gik vi på shopping og fandt nogle smukke og billige ting i en af forretningerne. Der blev lidt tøj til børnene der hjemme, nogle varer af muslingeskaller til os selv og en gave til Mormors sommerhus, som vi bare måtte have. Den var både stor, tung og uhåndterlig—et forhæng af muslingeskaller i forskellige farver, sat sammen i et mønster, så det gav billedet af to legende delfiner.

Tilbage til motorcyklen måtte vi konstatere, at det var totalt umuligt at have alle varerne med på cyklen. Heldigvis holdt der en grisebil som 4 minutter senere kørte Dorte tilbage til vor egen landsby.

Nå men så havde jeg jo muligheden for rigtig at fyre motorcyklen af gennem alle hårnålesvingene hjemad.

Blomsterstand fra en orkide

Ved hytten hvor vi boede var der en lille restaurant, hvor vi gerne indtog vor morgenmåltid. Den eneste vej restauranten kunne få sine forsyninger på, var ad søvejen. En dag havde vi allerede set om morgenen, at de ansatte rullede tomme olietønder ned på stranden og fik dem bugseret ud på fragtskibet, der lå for anker længere ude. Om eftermiddagen kom fragtskibet tilbage og der blev losset sække med ris, salt og mange andre ting, som blev båret ned i en jolle og sejlet ind på stranden. Men de havde også 6-7 tønder med olie eller benzin. Disse blev kastet i havet, hvorefter mandskabet kastede sig efter og begyndte at bugsere tønderne ind til bredden—et meget anstrengende og langsommeligt arbejde for tønderne vejede vel et par hundrede kg stykket. Skønt mandskabet havde svømmevest og svømmefødder på gik det meget trægt, men endelig var alle tønderne på stranden, men så begyndte først det rigtig hårde arbejde. Tønderne skulle trilles op ad stranden gennem det løse sand. Selv om de var tre mand om hver tønde, måtte de lægge alle kræfter i.

Men det gav os ideen til, at vi da måtte kunne komme med fragtbåden tilbage til fastlandet, når vi skulle tilbage og jo, det kunne vi.

Denne lille flok fede perlehøns fouragerede hver morgen uden for vor hytte

Vi var de eneste passagerer med fragtbåden. Kort efter vi havde lagt fra land, kastede skipper fiskesnøren ud, så den kunne trawle efter båden.

Efter nogen tids sejlads, var der pludselig bid, og skipperen trak en ordentlig kleppert op at en for os ukendt fiskeart.—En god afslutning på Koh Changturen.

Vi var blevet sat af bussen i udkanten af Pattaya og var kort efter i diskussion med en flok taxichauffører, da vi ville have én af dem til at køre os til et hotel, vi havde bookede under busturen. Ingen af dem kunne dog tale engelsk eller vidste hvor hotellet lå, men alle ville dog køre os. Pludselig snuppede en af dem en af vore rygsække og spurtede af sted —og vi måtte selvfølgelig løbe efter ham—vidste ikke om han ville stjæle vor bagage, men han ville hare have os med i sin taxa, hvilket så også lykkedes. Vi kørte gade op og gade ned for at finde hotellet og langt om længe fik vi øje på skiltet og fik ham stoppet.

Det var et flot hotel, det flotteste vi endnu havde boet på. Vi fik en lille lejlighed i stueetagen med en terrasse ud til poolen.

 

”Hvorfor tage sand med til Sahara”, var ligesom det udtryk man kunne læse i de flestes øjne, da de så jeg havde taget min egen kone med hjemmefra.. Næsen alle par vi mødte, bestod af en stor, ældre og fed hvid mand med en yndig ung thaikvinde. Ved indgangen til et stort indkøbscenter mødte der os en kæmpestor salgsmontre med slagtilbud ”Viagra” , masser af viagra. I centret vrimlede det med mænd og deres thai feriekærster, som blev overdænget med gaver. Vi hørte senere, at pigerne, når manden var rejst igen, kunne sælge deres gaver tilbage til centret til 80% af prisen.

 

I en af lejlighederne nær vores på hotellet, boede en usædvanlig gammel og affældig mand, som knap nok kunne rokke af sted med sit gangstativ. Også han havde en  meget ung og meget smuk thaikvinde, men vi troede dog end ikke viagra kunne hjælpe ham.

 

Der lå en stak brochurer på vort bord. Vi kikkede lidt på dem, de fleste var fra eskortbureauer, hvor man kunne bestille piger. Der var generelt 2 timers leveringstid, men man kunne også få ekspreslevering. Vi fik indtryk af, at de fleste havde booket deres thaipiger, samtidig med bookning af hotellet som en samlet pakke.

 

Vi brød os ikke om at bade ved stranden, da den virkede meget forurenet, p.g.a. de mange speedbåde og vandscootere, der drønede rundt, så vi gik noget afsides og fandt  et udmærket sted at bade og sole os. Der var en del at se på der: der var fiskere, der gik ud i vandet med sine net, spændte det ud for derefter at gå en tur rundt og slå i vandet med en kæp, for at skræmme fiskene op og jage dem ind i nettet. Der var østers– og muslingesamlere, der prøvede lykken i det lave vand—dog ikke med det store held.

 

 

 

Skipperen landede denne flotte fisk  på ca 1 meters længde under vor sejlads til fastlandet

Vor lille lejlighed lå rigtig fint ud til poolen

Hver aften trækkes speedbådene op med traktor

Fra vor lille strand gik jeg en dag, vi var blevet tørstige hen til en af de fine hoteller. Det viste sig dog at være et residens for rige bøsser, hvor diskretionen var en æressag. Deres terrasser var indrettet med små nicher, hver med en lille 2 mands bænk omkranset af buske og blomster, hvor de elskende kunne sidde og nyde solnedgangen. Tjenerne var alle unge thailandske mænd, med meget små shorts og hvide strømper, der gik et stykke op over knæene. De kikkede på mig og jeg på dem, men jeg fik da nogle drikkevarer med.

 

Vi tog en aften til dragshowet i Alcazar. Vi var ikke klar over, at man skal reservere billetter i god tid, så vi dukkede blot op for at konstatere, at alt var udsolgt. Men heldig som vi ofte er, var der 2 reserverede billetter, der ikke var blevet afhentet, som vi kunne få. Fint, 2 kanon billetter midt for på 2. række med tilhørende drinks.

 

Det var en fantastisk forestilling. Jeg havde været meget skeptisk inden tiden og havde ikke haft den store lyst til at se det, men det var et fantastiks smukt og storslået show, med utrolig flotte kulisser, dragter, farver, musikken og ikke mindst de flotte ”kvinder”

Forrygende flotte kulisser, kostymer og ”kvinder” i Alcazars dragshow

Dorte sammen med en af de optrædende ”kvinder” i Alcazar. Det er Dorte til højre

Om aftenen forandrede byen sig totalt. I centrum blev gaderne spæret for bilkørsel og omdannet til restauranter, barer, boder o.s.v. Hver gang jeg gik forbi en bar, piftede pigerne efter mig, det var jo dejligt, men man skulle da lige vænne sig til.

 

Flere steder i byen, var der thaiboksning, Vi havde tidligere overværet verdensmesterskabet i thaiboksning i Chang Mai, men dette var dog noget helt andet. Vi fik en god plads ved ringside på en bar. Det var en noget speciel oplevelse, da der stort set ingen regler var i kampen, hverken tandbeskyttere eller hjælme. De var lokale unge mænd, der kæmpede på liv og død og kampen endte først, når en af dem lå bevidstløs. Når kampen så var ovre, og den ene lå og bed i kanvassen, smed folk penge ind i ringen, som vinderen herefter kunne samle op, intet til taberen —the winner takes it all. Efter 5-6 kampe gik vi dog igen—det var simpelthen for blodigt og brutalt til, at det var underholdende for os.

 

Over for vort hotel, var en bar. Her var der en stor tysker, der åbenbart lige var ankommet og manglede at finde en ledsager for natten. Bordelmutter hentede straks10 unge kvinder, som blev stillet op på en række foran ham, ude på gaden Så kunne han gå rundt og betragte de enkelte piger, inden han traf sit valg.