Private noter

Noter til. Svend Korsfarer af Danmark, 1050 - 1097 Index

Noter:
Fra Wikipedia:
Svend "Korsfarer" (ca. 1050 -1104) var søn af Svend Estridsen. Han vandt et stort ry for sin kamp mod tyrkerne på det 1. korstog.
Moderne historikere har rejst tvivl om kildernes beretning om Svends død i Anatolien, men en ny, statistisk behandling af de eksisterende data sandsynliggør, at Svend var medlem af organisationen "Skt. Peters vasaller". Det var den, som dannede kernen i korsfarerhæren

Private noter

Noter til. Oluf I Hunger Konge af Danmark, 1052 - 18-08-1095 Index

Noter:
Wikipedia:
Oluf Hunger (ca. 1050– 18. august 1095) var konge af Danmark 1086-1095.
Oluf var den tredje af Svend Estridsens fem sønner, der opnåede at blive dansk konge. Han var gift med dronning Ingegerd, datter af den norske konge, Harald Hårderåde . Efter Olufs død giftede hun sig med kong Filip af Västergötland.
Olufs bror, Knud, blev dræbt i Albani Kirke 10. juli 1086. Oluf blev herefter valgt til konge på Viborg Ting, selv om han på det tidspunkt opholdt sig i Flandern som fange hos grev Robert. Det lykkedes imidlertid at få ham byttet med den yngre bror, Niels, så Oluf kunne vende hjem til Danmark.
I disse år satte misvækst ind i Nordeuropa, og høsten svigtede flere år i træk. Deraf kommer Olufs tilnavn: Hunger. Samtidig berettedes der om jærtegn og undere, der var sket ved Knuds grav i Odense, og man var ikke sen til at forbinde misvæksten med den guddommelige vrede over drabet på Knud. Krønikeskrivere med Saxo i spidsen holdt sig heller ikke tilbage med at skildre ulykkerne i de sortest mulige farver. Der var en kirkelig, men dog især en klar politisk interesse i at få gjort Knud til helgen til styrkelse af kongemagten.
Oluf døde den 18. august 1095, og det siges, at han "nedlagde sin værdighed". Meningen hermed er dunkel. Nogle har hævdet, at vi her har et eksempel på et "kongeoffer", og den formodning styrkes delvis af nogle kryptiske bemærkninger hos Saxo. Han skriver:.
… Samtidig afslørede han hvor stor en kærlighed til undersåtterne hans hjerte bar på, da han bad om at få lov at bøde med sit eget liv for deres ondskab så den trussel der gjaldt alle, kun ramte ham selv. Han ofrede virkelig sit eget liv for sine landsmænds skyld - så en from mand var han, det kan ingen tage fra ham…

Han er den eneste danske konge, hvis begravelsesplads, man ikke kender.

Private noter

Noter til. Erik I. Ejegod Konge af Danmark, 1056 - 10-07-1103 Index

Noter:
Wikipedia:
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos, Cypern) var Danmarks konge 1095-1103. Han oprettede et ærkebispesæde i Lund og fik sin bror Knud den Hellige helgenkåret.
Erik Ejegod er den fjerde af Svend Estridsens sønner som opnår at blive konge i Danmark. Han vælges til konge i 1095 efter broderen Oluf 1. Hungers død. Erik Ejegod er ved sin broder Knuds side, da denne dræbes i Odense. I begyndelsen af sin regeringstid har han nok at gøre med at bekæmpe venderne i Nordtyskland. Dette folkeslag trænges af germanerne, der er i færd med at kolonisere den østlige del af Tyskland, og venderne slår sig på plyndringer i den sydlige del af Danmark. Det lykkes Erik at erobre vendernes vigtigste base, Rügen, og han indsætter sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste.
Erik Ejegod genoptager de tidligere kongers indsats for at løsrive den danske kirke fra ærkebispedømmet Hamborg-Bremen, og i 1103 lykkes det ham med pavens velsignelse at oprette et selvstændigt dansk ærkebispesæde i Lund. Asser, som Oluf har udnævnt til biskop i Lund, bliver Nordens første ærkebiskop. Ved samme lejlighed udvirker han at broderen Knud bliver helgenkåret.
Erik beslutter i 1103 at drage på pilgrimsfærd til Jerusalem, som i 1099 under det første korstog er tilbageerobret fra muslimernes besættelse. Erik rejser med sit store følge over Novgorod i Rusland, og han besøger kejseren af det byzantinske rige i Konstantinopel (Miklagård) med hans garde af nordiske 'væringer'. Han når dog aldrig frem, men dør på Cypern – vistnok ved Pafos, hvor han bliver begravet. Hans dronning, Bodil, fortsætter til Det hellige Land, hvor hun skal være død af sygdom på Oliebjerget. De efterlader sønnerne Knud Lavard og Harald Kesja. Erik Ejegod når dog under sin rejse at sende forskellige relikvier til Roskilde, Lund og fødebyen Slangerup, efter sigende en splint af Kristi kors og en splint af den hellige Niels´(Nikolais) ben. Det siges, at han også bød, at der skal opføres en vældig kirke på hans fødested i Slangerup. Denne kirke blev opført og var Nordens største stenkirke. Kirken bliver nedrevet efter reformationen, men apsis bliver stående til langt op i det 17. årh., da fortællingen jo siger, at netop her fødes denne vældige konge. Ruinerne af kirken er blevet udgravet flere gange, senest i 1996.
I 1915 rejstes på Borgvold i Viborg en mindesten for Erik Ejegod.

Private noter

Noter til. Bodil Thorgunnasdotter, CA 1062 - 11-07-1103 Index

Noter:
Navn: (Thrugotsdatter