Private noter
Noter til.   Richiza Valdemarsdatter af Danmark,   1174 - 1220         Index

Noter:
     Dronning af Sverige.
Børn
Sofia Eriksdatter af Sverige død 1241. Gift med Henrik Burwin 3. af Rostock (von Mecklenburg-Rostock).
Ingeborg Eriksdatter af Sverige , gift med Birger Jarl .
Erik Eriksson, nedsættende kaldt for «Erik den læspe og halte» (født 1216 efter farens død).

Private noter
Noter til.   Ingeborg Valdemarsdatter af Danmark,   1175 - 1237         Index

Noter:
     Ingeborg blev født omkring 1175. Som cirka tyveårig blev hun gift med kong Philip 2 August af Frankrig, der imidlertid forstødte hende efter bryllupsnatten. Herefter fulgte et langstrakt og dramatisk forløb, hvor Philip forsøgte at få gennemtrumfet en skilsmisse, og Ingeborg måtte kæmpe for retten til at forblive dronning af Frankrig.

Private noter
Noter til.   Helene Valdemarsdatter af Danmark,   1176 - 22-11-1233         Index

Begravet   
     Sted:   Michaelis Kirke
Private noter
Noter til.   Tove ,    -          Index

Noter:
     Frille

Private noter
Noter til.   Heinrich II Graf Stamvater von Schwarzburg,   1151 - 20-02-1236         Index

Noter:
     Greve i Schwarzburg 1197, Herre i Blankenburg, Schwarza, Leutenberg, Könitz, Pössneck and Ranis 1212

Private noter
Noter til.   Heinrich Vlll "Von Orlamünde" Vogt von Weida,   1238 - 1280         Index

Noter:
     Fogde i Weida

Private noter
Noter til.   Albrecht II von Weimar-Orlamünde, graf,   AFT ER 1182 - 22-10-1245         Index

Noter:
     Greve i Nordalbingen, greve i Holstein 1208, Ratzeburg 1217, Wagrien och Stormarn 1223

Private noter
Noter til.   Gertrud af Sachsen og Bayern,   CA 1154 - 01-07-1197         Index

Noter:
     Gertrud af Sachsen og Bayern, (født ca. 1154, død 1. juli 1197). Gertrud var datter af Henrik Løve af Sachsen og Bayern og Klementia af Zähringen.
Gertrud var hertuginde af Schwaben og dronning af Danmark. Hun blev giftet bort første gang i 1166, da hun var 12 år gammel, med hertug Frederik 4. af Schwaben. Hun blev enke allerede året efter i 1167 og trolovedes med Knud 6. , Valdemar den Stores søn i 1171, og synes at have opholdt sig i Danmark i de følgende år. Brylluppet fandt sted i februar 1177 i Lund, og Knud gjordes til statholder i de skånske landskaber. Gertrud var en halv snes år ældre end sin mand, men denne var ifølge Arnold af Lübeck, "alvorlig og sat af væsen og karakter, ældre end efter sine års tal".
Gertrud er begravet i Væ kirke i Skåne.

Private noter
Noter til.   Dronning Dagmar,   CA 1186 - 24-05-1212         Index

Noter:
     Dronning Dagmar (ca. 1186 – 24. maj 1212 var som Valdemar 2. Sejrs hustru dansk dronning. Hun var født prinsesse Markéta P?emyslovna af Bøhmen som datter af den senere kong Ottokar 1. og Edel af Meissen på kongeborgen Vyšehrad i Prag.
Kun omtrent atten år gammel bliver hun i 1205 forlovet med den danske Konge, som bejler til hende ved sin svend Strange den Unge. Den mand, hun giftede sig med, var "konge af Guds nåde" og både over "de danske og de slaver". Det var det, han kaldte sig, og det var den politiske og religiøse vision – et dansk/slavisk storrige. Deres bryllup står i Lübeck samme år. Dagmar dør i barselsseng den 24. maj 1212, efter hun i 1209 havde født kongen sønnen, Valdemar den Unge (Valdemar den Tredje). Han dør i 1231 efter at han ved et uheld blev skudt imens han var ude på jagt. Han ligger begravet ved sine forældres side i Ringsted ved venstre side af kongen.
Dagmar kom til en meget anerkendt og velanskrevet konge i Europa. Hans far Valdemar d. Store og ærkebiskop Absalon havde fået helgenkåret Valdemars far, Knud Lavard.
Sagnet om Dagmar i folkevisen
Dronning Dagmar står for eftertiden som en sagnskikkelse; en dronning med et godt og retskaffent hjerte forenet med legemlig tække og ynde skaffede hende et ry i samtiden, som holdt sig op gennem middelalderen, da de mundltligt overeverede viser om hende blev nedskrevet og bevaret for efteriden i folkevisen. Vore gamle viser ved at fortælle os langt mere om Dronning Dagmar, end krønikerne. Som historiske kilder er de højst unøjagtige; derimod giver de os eftertidens senmiddelalderlige anskuelse af denne dronnings liv og tænkemåde.
Vi har ikke mindre end fire sådanne viser. De tvende første skildrer os hendes brudefærd; den ene, hvorledes Hr. Strange Ebbesen sendes i dette ærinde til Bøhmen, tilligemed den unge Hr. og Hr. Oluf Lykke, samt Biskop Peder af Sjælland og Hr. Albert af Eskildsø; hvorledes de sejle over salten sø, kaste anker på sand, sende bud til kongen af Bøhmen, ankomme og beværtes; hvorledes Hr. Strange leger tavl med den unge frøken, medens kongen og dronningen rådslår i deres lønkammer; og hvorledes han vandt den unge brud, og på sin herres vegne blev viet til hende. På silke vandrer bruden til strande, og kommer i land ved Mandø, hvor hun ser kongen over tre riger tumle sin ganger på hviden strand, og hvor hun på sit spørgsmål af Stranges mund hører sin herres og brudgoms røst. En havfrue spår på skibsfarten, at hun kommer til at lade sit unge liv (som følge af barselssengen).
I den tredje folkevise berettes, hvordan Dagmar går i forbøn for den fængslede biskop af Slesvig, biskop Valdemar , der havde siddet i fængsel i 14 år, først i Nordborg, siden på Søborg ved Gurre, hvor dronningen fattede medlidenhed med ham. Det sker i 1206. Hans tak var straks at forene sig med landets ydre fjender, for med deres hjælp at rette et fjendtligt anslag mod de danske øer, men ingen af vore krøniker har deri fundet anledning til at dadle dronningens godhed.
Hendes empati og ømhed for folket har bevaret mindet om hende langt ud over hendes samtid, hvilket kommer mest tydeligt til udtryk i den fjerde og sidste nedskrevne folkevise om dronning Dagmars sygdom og død (i barselsseng) den 24. maj 1212: