Private noter

Noter til. Esbern Snare, 1126 - 1204 Index

Noter:
Iflg. Wikipedia: Esbern Snare var stormand og født ind i den magtfulde Hvideslægt, der i store dele af 1100- og 1200-tallet havde stor indflydelse på magten i Danmark. Sammen med sin bror Absalon og deres fætter Sune Ebbesen kæmpede han med Valdemar den Store i slaget på Grathe Hede i 1157. Slaget blev vundet af Valdemars hær, og det blev afslutningen på den langvarige borgerkrig 1146-57 om tronen. Som Valdemars nære allierede kom Esbern, Absalon og deres slægt herefter til at sidde tæt på magten. Og her sad de i næsten 100 år som kongernes nærmeste rådgivere, som hærførere og biskopper.

Esbern deltog i korstoget mod venderne på Rügen. De satte ild på vendernes hovedfæstning i Arkona, der først overgav sig efter en drabelig kamp. I helligdommen stod den mægtige træfigur, Svantevit, som blev væltet omkuld og hugget til pindebrænde, som danskerne brugte til madbålene.

Han var gift med Helena Guttormsdatter (ca. 1170-1230), datter af Guttorm Austmannsson, jarl under kong Karl Sverkersson af Sverige. I sit ægteskab med Esbern Snare fik Helena datteren Ingeborg; som enke fik hun sønnen Knud Valdemarsen (1205-1260), som Valdemar Sejr var far til, og som senere blev hertug af Estland og Reval (Tallinn). Knud blev født samme år, som Valdemar Sejr giftede sig med dronning Dagmar.

Det norske skrift Historia de profectione Danorum in Hierosolymam beretter, at da kong Knud 6. i 1187 havde samlet rigets ledende stormænd til julegilde i Odense, indfandt der sig et paveligt sendebud, som meddelte, at Jerusalem var faldet i de vantros hænder og fremførte pave Gregor 8.s opfordring til deltagelse i et nyt korstog for at generobre Jerusalem fra muslimerne. Nyheden om Jerusalems fald var nået Rom i oktober 1187, og pave Urban 3. sagdes at have taget sin død deraf. Umiddelbart blev der sendt legater ud til alle i kristenheden med bøn om hjælp til generobring af den hellige stad. Rejsen fra Rom til den danske grænse tog normalt ni uger, så den danske konge må være en af de første, der blev kontaktet om et nyt korstog.

Den 60-årige Esbern Snare rejste sig med en opfordring om at følge pavens appel, og 15 riddere med følge begav sig ud på den lange farefulde rejse. De nåede frem i 1192, da det 3. korstog allerede var afsluttet med en fredsaftale mellem Richard Løvehjerte og sultan Saladin. De danske høvdinger, der havde bestemt sig at deltage, samledes og drog først til Tønsberg med nordmanden Ulf af Laufnes, der huskes fra Sverres saga og spiller en hovedrolle i den. Derpå besøgte de Bergen, hvor kong Sverre også befandt sig; der skildres et møde mellem ham og Sven, en dansk høvding og tidligere modstander. På vejen derfra skiltes Ulf fra de øvrige, der kom ud for en voldsom storm; men de genfandt hinanden ved den frisiske by Stavoren, og fortsatte rejsen til lands til Venedig og derfra til det hellige land, hvor de besøgte forskellige hellige steder før hjemrejsen over Konstantinopel.

Måske var Esbern Snare leder for dette følge. Det kan forklare de særlige arkitektoniske træk ved den femtårnede Vor Frue Kirke, han lagde grunden til i Kalundborg, hvor korsformen antyder inspiration fra kristenhedens helligste tempel, kirken over Kristi Grav netop i Jerusalem.

Den femtårnede Vor Frue Kirke i Kalundborg.
Esbern Snare anlagde omkring 1170 borgen Kalundborg. Omkring den voksede byen af samme navn. Desuden lagde han grunden til den femtårnede kirke, der blev rejst efter hans død, sandsynligvis af hans datter Ingeborg af Kalundborg.

Private noter

Noter til. Absalon , 1128 - 1201 Index

Noter:
Ærkebiskop

Private noter

Noter til. Johannes Sunesen Hvide, - 1202 Index

Noter:
Døde på pilgrimsrejse i Jerusalem i 1202

Private noter

Noter til. Torben Sunesen Hvide, - 1198 Index

Noter:
Faldt i slag ved Venderen i 1198

Private noter

Noter til. Lars Sunesen Hvide, - 1208 Index

Noter:
Faldt i Lena i 1208

Private noter

Noter til. Jakob Erlandsen Galen, - 1274 Index

Noter:
Ærkebiskop